WORKSHOPS & MASTERCLASSES


for Performanceholdet

 

 

 


Workshopholdere for Performanceholdet sæson 23/24:


YASMIN BEN-KISOS - DRAMATURG OG UNDERVISER 

Yasmin er uddannet fra Dramaturgi ved Aarhus Universitet og har stor erfaring med undervisning og teaterformidling. Derudover har hun haft en improteatergruppe, optrådt med improteater i flere forskellige sammenhænge, undervist for Aarhus Teater Læring, instrueret og meget mere. 

Yasmin kommer i efteråret 23 forbi Aarhus Musical Teater og laver en impro-workshop for Performanceholdet. Det bliver udfordrende, lærerigt og ikke mindst virkelig sjovt!


SØREN TORPEGAARD LUND - MUSICALPERFORMER

Søren blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia i 2019. Siden da har han stået i hovedroller på flere af landets største scener - senest som Tony i West Side Story i Operaen. I 2023 deltog Søren i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret “Lige her”, og til efteråret skal han på turné i hele Danmark med musicalen Jersey Boys.

I efteråret 2023 kommer Søren ligeledes til Aarhus Musical Teater og laver en spændende audition-masterclass for Performanceholdet.


JACOB PHILIP ANDERSEN - KOREOGRAF OG MUSICALPERFORMER 

Jacob er uddannet musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i 2013 og har medvirket i flere store musicals på både Aarhus Teater og Fredericia Teater. I 2017 fik Jacob sin debut som koreograf på Palsgaard Sommerspil og har siden da koreograferet et væld af musicals i Jylland. Jacob lægger vægt på at undervise med masser af glæde, humor og grin samt at holde fokus på teknik og hjælpe folk til at blive stærkere og bedre dansere.

I sæson 23/24 kommer Jacob til Aarhus Musical Teater og afholder 3 fede danseworkshops med fokus på jazz- og balletteknik.


LISE NEES - SANGERINDE OG SANGPÆDAGOG

Med mere en 30 års erfaring inden for musicalsang er Lise en af landets førende sangpædagoger på området. Hun er uddannet klassisk sanger og har spillet hovedroller i blandt andet Les Miserables og The Sound of Music på de københavnske storscener.

 

Lise kommer til Aarhus Musical Teater og laver en spændende sangmasterclass for Performanceholdet 23/24!


DIDDE-MIE LYKKE FROM - PROFESSIONEL DANSER, KOREOGRAF og CREATIVE DIRECTOR

Didde-mie er en af Danmarks bedste dansere og har danset for verdensstjerner som Robbie Williams, Rita Ora, PINK, Little Mix og Kylie Minogue. Senest har hun været på verdensturné med Dua Lipa - som en af hendes faste dansere. Derudover har Didde bl.a. koreograferet for danske stjerner som fx. Tessa. 

Didde kommer for anden gang til Aarhus Musical Teater og laver to mega fede danseworkshops, hvor hun deler ud af sin kæmpe knowhow. Vi lover masser af udfordring, lækre moves, performance og sved på panden!



Facebook icon - Free download on Iconfinder                 Download Insta Icon - Instagram PNG Image with No Background - PNGkey.com