OM UNDERVISERNE


   


 

 

 


ANNA SKJÆRLUND GRØNNEBÆK
Daglig og kreativ leder. Underviser i dans og drama.

Anna er uddannet cand.mag i Dramaturgi og Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet med speciale i musicalgenrens læringsmæssige potentiale i undervisningssammenhænge. Som underviser er Anna tværfaglig. Hun har igennem musicalgenren fundet en vej til at fusionere sine to store passioner: dans og teater. Anna har gennem årene medvirket i en lang række musicals som danser og i bærende roller hos blandt andet Vilhelmsborg Festspil, Palsgaard Sommerspil og MusicalSilkeborg. Hun har blandt andet undervist i drama på Silkeborg Gymnasium, og pt. underviser hun blandt andet i dans på Efterskolen for Scenekunst. Som freelancer har hun af flere omgange koreograferet musicals hos MCH Musical, senest til familieforestillingen Otto Er Et Næsehorn i efteråret 2022. Som danser er Anna blandt andet trænet i urbane stilarter, contemporary og musicaldans. Derudover har Anna instrueret flere musicals, og igennem årene har hun desforuden beskæftiget sig med både dramaturgi, projektledelse og manuskriptarbejde.


KIRSTINE WITH CHRISTIANSEN
Underviser i sang.

Kirstine har taget en kandidat i Musikvidenskab og Engelsk ved Aarhus Universitet. Hertil skrev hun speciale om sang og sangundervisning. Hun har stået på musicalscenen i bærende sangroller af flere omgange i forestillinger som Cabaret og An Officer and a Gentleman hos MusicalSilkeborg. Kirstine er en erfaren underviser, og hun har gennem årene blandt andet arbejdet som underviser i sang og klaver hos FOF,  sanger og korleder i Hedensted Kirke samt været medleder af børnekoret i Alderslyst kirke. Ved siden af Aarhus Musical Teater arbejder hun blandt andet som sangunderviser på Dansk Talentakademi samt vocal coach hos MusicalSilkeborg. Hun har stor træning i at arbejde med unge på diverse sanglige niveauer og med vidt forskellige erfaringer inden for det at synge. I 2022 blev hun uddannet masterinstruktør i SANS ved DGI.


Facebook icon - Free download on Iconfinder                 Download Insta Icon - Instagram PNG Image with No Background - PNGkey.com